Dagen efter jeg havde skrevet hjem, udbrød der uroligheder i Ecuador. Politiet gik i strejke og gjorde oprør mod præsidenten fordi han havde indført en lov, som fratager dem nogle af deres bonusser.
I Quito (hovedstaden) opstod der voldelige opstød, og der blev demonstreret og brændt bildæk af..Præsidenten blev ramt af en eksplodenrende tåregas patron, og måtte flygte til dte nærmeste hospital... Imens alt dette, lå gaderne øde hen i resten af landet. Alle skoleelever blev sendt hjem fra skole, og folk holdt sig indedøre, da der jo ingen politi var på gaderne, og dermed ingen sikkerhed... I Guayaquil, landets største by, blev der begået røverier i mange store butikker, moralen her er nemlig at når ingen forhindrer det, så må man tage hvad man vil............ Nu tilbage til præsidenten, politiet holdt ham og en gruppe af hans folk indespærret på det hospital han befandt sig på ved at omringe det, da militæret hen på aftenen forsøgt at få ham ud, opstod der skyderier i mellem militær og politi. Flere blev sårede, og 3 dræbt...Som en anden diktator lykkedes det præsidenten mens han befandt sig på hospitalet, at få lukket for alle tv-kanaler på nær statens, det var derfor svært for folk at vide hvad der egenligt foregik, da det kun var muligt at se det hele fra regeringens side...
Alt dette lyder meget voldsomt, men jeg kan fortælle at det ikke føltes sådan, i hvert tilfælde ikke her I Cuenca næsten 8 timer i bil fra brandpunktet, jeg var syg den dag det hele brød løs, og opdagede derfor ikke noget før min bedstemor kom hjem og fortalte hvad der foregik udenfor... eller rettere i Quito, her skete der ikke rigtigt noget, gaderne var næsten mere fredelige end før, pga. de manglende biler, og jeg tror såmænd ikke vi ville have opdaget noget hvis ikke det var fordi vi kunne følge de dramatiske scener på TV.
Det hele endte med at det ud på aftenen lykkedes for præsidenten at flygte fra hospitalet tilbage til regeringsbygningen i centrum af Quito... Han talte til folket, og næste dage var alt tilbage til normalt... Virkeligt aindsygt at så meget dramatik kan ske den ene dag, og næste dag lader folk bare som ingen ting... I hvert tilfælde præsidenten, han udtalte sig ikke engang om de dræbte politifolk.. Men sådan er det åbenbart her i Ecuador, de har en historie med tradition for at smide præsidenten ud, og hvis det var lykkedes dem denne gang, ville det vidst nok være den 7. gang siden 79'.
Nu til resten: Hold op hvor har jeg meget at se til her, rotary-møder, lektier, skole,kammerater, osv.. De sidste par uger har jeg været sammen med nogen hver eneste dag efter skole. Hvis ikke nogle af de andre udvekslingsstudenter, så nogle klassekammerater, mine søsters venner eller nogen helt fjerde..
Når unge her hænger ud, så bruger de tiden på at køre rundt i byen for at høre musik og snakke med andre unge.
I sidste torsdag, mødtes jeg med en pige som var i Danmark på udveksling sidste år, nærmere bestemt Hobro. Sammen med en pige der har været i Frankrig, en pige fra Belgien, og en pige Sade far USA, som jeg går i klasse med, kørte vi rundt i byen et par timer. Det var super hyggeligt, og vi fik snakket en masse. Både på spansk, dansk og engelsk. Da jeg kom hjem var mit hovede en stor forvirring af sprog, jeg blev ved med at svare på gebrokkent dansk i blandet spangelsk (spansk/engelsk) hvergang min familie spurgte mig om ting.. Det var nu meget sjovt, og det var interessant at snakke med en som også kender til forskellene mellem Danmark og Ecuador..
En anden ting der har fyldt rigtig meget de sidste par uger, er skolens elevrådsvalg.. Her i Ecuador går de rigtig meget op i hvem der bliver skolens præsident og vicepræsident. Hver klasse i de sidste 2 årgange af gymnasiet her vælger en repræsentant som stiller op til valg. I Segundo (min årgang) vælger man en kandidat som stiller op til vicepræsident posten, og i Tercero (den ældste årgang) en kandidat til præsident posten. Herefter forbereder hver klasse en valgkampagne, valgslogan, samt målsætninger for hvad de vil udføre hvis deres kandidat bliver valgt. Min klasse, brugte hver eftermiddag i næsten halvanden uge på at producere ting til valgkampagnen. Øreringe, armbånd, bannere, hårpynt plakater, klistermærker, badges osv. Alt sammen i kampagne farverne, i vores tilfælde pink og grøn. Selve kampagne dagen blev holdt i mandags. Det var en hel dag fuld af kaos, råb, skrig og musik. Hver kandidat havde taget opstilling i skolegården, med scener, bannere, højtalere osv. Herefter blev der ellers råbt og skreget, malet i ansigter og delt ting ud en hel dag. De første 4 timer var det rigtig sjovt, så begyndte det ellers at blive for meget, og da jeg kom hjem rungede mit hovede som halvtreds kirkeklokker, jeg var faktisk ret meget tilfreds med at de i år havde kortet det ned til en dag, normalt plejer det at vare 2.....
Tirsdag skulle kanditaterne så debattere, de blev holdt i skolens store coloseum, hvor kanditaterne sad ved et lang bord på scenen og talte som ved en anden kongress. Efter debatten kom selve afstemningen, det hele foregik meget formelt ved at vi blev kaldt ned til computerrummet klassevis, hvorefter vi elektronisk skulle stemme på hvem vi synes skulle være præsident, og hvem vice. Inden vi gik hjem, fik vi så resultatet at vide, hele skolen var samlet i skolegården, og i det øjeblik inspektøren råbte navnene op, var der lige så stille og spændt som hvis det var afgørelsen på hvem der skulle være præsident i USA... Desværre var der ingen af de kanditater jeg havde stemt på der vandt.. Mens der udbrød fest blandt vindernes tilhængere, begyndte nogle af de andre at græde, så seriøst tager de det...
Det var vidst nok for nu, nu vil jeg skynde mig op og pakke. Jeg skal nemlig til kysten i morgen, sammen med alle andre udvekslingsstudenter fra Ecuador. Det skal nok blive sjovt! Eneste minus er at jeg skal afsted allerede kl. 7 i morgentidlig og jeg har ikke pakket endnu, så jeg har lidt småtravlt... Forhåbenligt vil jeg fremover få opdateret lidt oftere. Jeg har endnu ikke haft tid til at uploade billederher, men hvis i er interesserede, kan i tilføje mig på facebook, og følje med den vej...
Knuuuus Lærke!
P.S. Jeg tager forbehold for stavefejl osv.
fredag den 15. oktober 2010
Gid der var 26 timer i et døgn!
Uha, det er temmeligt pinligt at jeg nu kan konstatere at jeg har været i Ecaudor i næsten 8 uger, og kun har fået opdateret bloggen én gang... Men jeg ved ærligt talt ikke hvor al min tid bliver af den løber så stærkt at jeg af og til ville ønske at der var bare et par timer ekstra i døgnet.. Pga. min manglende opdatering har jeg derfor besluttet at indsætte mit første månedsbrev for at få opdateret en masse på én gang.. Månedsbrevet er et brev jeg skal skrive hjem til min Rotary-klub hver måned for at fortælle hvordan det går og hvad jeg har oplevet... Brevet er skrevet d. 29/9, så bagefter laver jeg et indlæg som kort fortæller hvad jeg har lavet siden. Herefter vil jeg forsge at opdatere noget oftere... Så I ikke går hen og tror jeg er helt forsvundet fra omverdenen... Her kommer brevet:
Kære Alle!
Så er det blevet tid til mit første rejsebrev! Jeg har allerede været i Ecuador i mere end en måned, hvilket jeg slet ikke kan fatte, tiden flyver af sted!
Jeg har lige fra dag 1 følt mig meget velkommen her. Folk er meget åbne, især min familie, som jeg er super glad for. Den består af min hostfar Tuto på 39, min hostmor Veronica på 35, min søster Claudia på 17 samt min lillebror Tommy på næsten 5. Jeg bor dog ikke hos dem, da deres lejlighed er meget lille. I stedet bor jeg i mine bedsteforældres hus, som ligger lige rundt om hjørnet, og jeg tilbringer lige meget tid begge steder.
Jeg sætter stor pris på at have en værtssøster på min egen alder, det har gjort, og gør det meget nemmere for mig at møde andre unge, hun er rigtig flink til at tage mig med når hun tager nogle steder, og i sær i starten før jeg startede i skole, var det en stor hjælp!
Cuenca byen jeg bor i, er en skøn by! Den har rundt regnet 400.000 indbyggere i selve byen, og op over 500.000 med forstæder. Selvom det er en forholdsvis stor by, føles det ikke sådan. Alle kender alle, næsten bogstaveligt talt! Desuden er her næsten ingen bygninger med mere end 2 etager, så det føles heller ikke som en storby når man begiver sig rundt i den.
Selve byen er utrolig smuk, særligt bymidten, som faktisk er på UNESCOs verdens arvs liste. Den består udelukkende af gamle huse i spanskpræget stil. Der er rigtig mange kirker, der ligger sådan ca. en på hvert andet gadehjørne. De er alle meget forskellige og meget smukke, særligt fremhæves skal ”Den nye” Katedral dog, den er utrolig smuk, meget stor og kan faktisk ikke rigtigt beskrives… En anden ting jeg er helt vild med omkring Cuencas centrum, er at det ligger lidt hævet og resten af byen, det betyder at lige meget hvilken gade du går ned af, så har du udsigt til bjergene! Byen er bygget på gammel inkajord, så rundt omkring i byen er der gamle inkaruiner, meget fascinerende! Jeg agter at besøge det lokale inkamuseum for at høre mere om det, så snart tid er.
Cuenca er en forholdsvis sikker by i forehold til nogle af de andre byer i Ecuador, det betyder at det er muligt at gå rundt uden større fare for at bliver overfaldet, det er utroligt rart, og giver lidt mere frihed end i andre byer. Risikoen er der dog stadig, og man skal selvfølgeligt tage sine forholdsregler når man går ud…
Nå jeg bevæger mig rundt i byen kan jeg godt mærke at jeg vækker en opmærksomhed, selv om der er en del turister i byen, skiller jeg mig stadig meget ud med mit lyse hår og 1 meter og 80 i højden. Min værtssøster er faktisk lidt irriteret over at gå sammen med mig, da rigtig mange af bilerne dytter efter os…
Stedet jeg bor er jeg rigtigt glad for, et ligger placeret meget centralt! 10 min gang fra centrum, 2 til det nærmeste indkøbscenter, og 5 til det nærmeste supermarked.
Gaden jeg bor på, er hegnet inde med en stor port for enden, ydermere er huset også hegnet inde bag en stor mur, så det må siges at være et meget sikkert sted. Selve huset er stort, og jeg er så heldig at have mit eget værelse. Det ligger placeret i et tårn med stenvægge, og har eget toilet. Tårnet får mig nogle gange til at føle mig som Rapunzel, dog uden at være spærret inde…
En ting jeg har lidt svært ved at vænne mig til, er hushjælpen.. Det er virkeligt svært for mig ikke at skulle tage min tallerken af bordet, ikke at skulle gøre rent, ikke at skulle hjælpe med at vaske op osv. Indimellem kan jeg få helt dårligt samvittighed og føle mig hjælpeløs. Jeg har derfor indgået en aftale med min familie om, at jeg tager opvasken i weekenden, hjælper med at rydde af bordet når vi har spist, samt selv rydder op på mit værelse, det hjælper da lidt på det…
Jeg er først lige startet i skole for små 3 uger siden. Før det, var jeg på intro/spanskcamp med alle de andre udvekslingsstudenter fra det sydlige Ecuador. 42 styk i alt, hovedparten var amerikanere og tyskere. Der var dog også en flok belgiere, et par franskmænd, et par canadiere, en enkelt fra Taiwan, en fra Schweiz samt mig fra Danmark. Campen blev holdt et fantastisk dejligt sted, et hotel beliggende i bjergene en time uden for Cuenca, og varede 5 dage, fra onsdag til søndag. Tiden blev brugt på at lære spansk, lære at lave ecuadoriansk mad, bade, spille tennis, lære hinanden at kende, samt meget mere! Lørdag aften havde vi en ”Waka loca” (skør ko). Det går ud på at en mand danser rundt med en stor papmaché ko fyldt med antændt fyrværkeri. Sikkerhed var ikke lige det der var prioriteret højest, og jeg indrømmer da gerne at jeg var lidt nervøs på manden der rendte rundt med koen på ryggens vegne, men en sjov og interessant tradition er det bestemt!
Jeg havde det super sjovt med de andre udvekslingsstudenter, og da jeg kom hjem kunne mærke at mit spansk var blevet forbedret, jeg forstår meget mere nu! På sådan en camp kan man ikke undgå og blive frygteligt nationalistisk, nok især fordi jeg var den eneste fra mit land. Jeg følte mig meget stolt over at være dansker, og havde lyst til at vifte med den danske fane hele tiden! Min nationale stolthed blev kun styrket, da alle amerikanerne en aften spontant begyndte at synge ”Barbie Girl” med Aqua, og jeg kunne gøre dem opmærksom på at den faktisk var fra Danmark…
Rotary synes jeg generelt rigtig godt om hernede, i hvert tilfælde min klub. Den er meget stor, vi er hele 8 udvekslingsstudenter i klubben. Alle folkene er meget flinke, og indtil videre har de allerede haft nogle gode arrangementer. Bl.a. har jeg været til te med alle medlemmernes koner, som har deres egen lille ”underafdeling” i klubben, og i søndags var jeg til frokost hvor alle studenters familier var inviteret, for at vi kunne lære hende anden at kende. Det er nemlig sådan at vi når vi engang skal skifte familie (november eller februar ikke helt fastlagt endnu), skal bytte indbyrdes. Alle os studenter havde fået besked på at medbringe en traditionel dessert fra vores hjemland. Jeg havde valgt at medbringe en lagkage. Det tog hele lørdag og tre forskellige opskrifter, inden jeg endeligt fik bakset nogle ordentlige bunde sammen, og lavet en ordentlig kagecreme, det endelige resultat blev da heldigvis også utroligt godt, alle var enige om at min dessert var den bedste. En god gammeldags dansk lagkage holder altid!
Nu til skolen… Skolen jeg går på, er en katolsk pigeskole. Både min ”farmor” og min ”mor” er lærere på skolen, og min søster er elev der. Det er en meget stor skole som ligger placeret en halv time uden for byen i meget skønne omgivelser! Skoleuniform skal bæres hver dag. Den består af en halv lang sort nederdel med rødlige tern, en vinrød rullekrave trøje, en blå strik cardigan, samt blå knæstrømper. Tirsdag og torsdag bæres en hvid skjorte i stedet for rullekraven, og de dage vi har idræt bæres en blå joggingdragt med HVIDE sko! Vores idrætslærer er meget striks omkring uniformen, og indtil videre har vi tilbragt idrætstimerne på at høre om hvordan vores uniform skal bæres…
Selve undervisningen er meget anderledes end i Danmark. Her taler i læreren trekvarter i streg, mens eleverne lytter, eller de prøver i hvert tilfælde at lade som om at det ser ud til de lytter, de fleste sidder og sms’er i stedet…
Jeg bruger de fleste af mine timer på at lære spansk. Ved hjælp af den grammatik jeg fik lært på campen, sidder jeg og laver små spanske sætninger og historier. Jeg forstår endnu ikke meget af hvad læreren taler om, dog er jeg den sidste uge begyndt at deltage mere og mere. Her i starten har vi haft en del prøver så lærerne kan vurdere niveauet i klassen, og alle de spørgsmål jeg har forstået og svaret på har været korrekte, så helt dårligt stillet er jeg heldigvis ikke…
Efter jeg er startet i skole, er jeg blevet rigtig god til at stå tidligt op! Hver dag må jeg op 5:30, for at nå bussen 6:15 puha, jeg er glad for jeg ikke behøver tænke på tøj hver morgen, det gør det da lidt lettere! Bussen, eller ”buseta’en” som de kalder den, er i virkeligheden ikke en bus, men en Hyndai varevogn, som nogen har puttet alt for mange sæder ind i. Oven i det, er vi næsten er dobbelt så mange piger i den, som der er sæder. Så selv om morgenerne godt kan være rigtigt kolde her, får man hurtigt varmen hvis det lykkedes at få klemt sig ind i buseta’en.
Selve skolen starter kl. 7:15 i skolegården, med bøn og sang, herefter er der timer fra 7:30 til 14:00. I løbet af dagen har vi en halvtimes pause, hvor det er muligt at købe lidt mad, eller spise en medbragt snack. Folk her spiser virkeligt usundt i skolen, hvilket jeg dog ikke tror de ved, den anden dag så jeg en alternativ kostpyramide, bl.a. kartoffelchips som en del af kulhydraterne, de er jo lavet af kartofler ikke sandt? Jeg nøjes dog så vidt muligt med at spise medbragt frugt, mens jeg længes efter en rugbrøds klap-sammen!
Frokosten her indtages først efter skole, men består til gengæld af et rigtig stort måltid, som regel med suppe til forret, og der efter en form for kød med tilbehør og ris. Lige meget hvad de spiser bliver der serveret ris, selvom de serverer kartofler er der altid ris til, og i dag da der blev serveret lasagne var der skam også ris som tilbehør… Jeg har aldrig rigtig brudt mig om at spise ris i stor stil, men her er jeg faktisk gået hen og er blevet lidt afhængig af min daglige portion…
Efter at jeg er kommet til Ecuador, er det gået op for mig, hvor stor indflydelse lille Danmark egentligt har ude i den store verden. Jeg har både set Mærsk containere, min lillebrors legoklodser, set Carlsberg øl, som nævnt før, har jeg hørt folk synge Aqua, og da jeg var i boghandelen den anden dag, fandt jeg en spansk version af H.C. Andersens ”Den lille havfrue”, jeg bliver ved med at tænke på at han havde fat i noget da han skrev teksten ” Et lille land og dog så vidt om jorden”! Ydermere fortalte min værtsfar den anden dag, at han havde set et dokumentar program om Danmark, og om hvordan de byggede Øresundsbroen, på ecuadoriansk tv en aften, og da jeg sad og bladrede i et ugeblad ved frisøren den anden dag, bladrer jeg sørme forbi et billede af den danske kongefamilie!
Der er også utroligt mange her som har været i Danmark, eller kender nogen som kender nogen som har været i Danmark. Bl.a. har min geografilærer besøgt Vejle sidste år, og jeg har netop i dag aftalt at mødes med en tidligere udvekslingsstudent her fra Cuenca, som var i Danmark sidste år, og derfor taler dansk.
Jeg begynder stille og roligt at få flere kontakter her. De sidste par uger har jeg næsten haft aftaler med nogen hver dag, udover det er jeg begyndt til Salsa, sammen med min nok bedsteveninde her. En anden udvekslingsstudent fra Frankrig ved navn Helena. At danse er en stor del af den ecuadorianske kultur, og da vi begge ikke er nogen af de heldige der har fået rytmer i kroppen fra naturens side, har vi besluttet at vi hellere må arbejde lidt for det… Indtil videre danser vi et par timer og ugen, og det er super sjovt! Ydermere har jeg overvejet at starte til guitarspil, jeg har altid drømt om at kunne spille et instrument, og her i byen findes der god og billig undervisning… Desuden har min værtsfar foreslået at jeg starter til tennis, da jeg virkeligt godt kunne tænke mig at komme lidt i form igen, som det ser ud nu puster jeg bare jeg går op ad trapperne til mit værelse…
Lige nu er min familie og jeg ved at undersøge mulighederne for at tage ekstra undervisning i spansk, så det starter jeg forhåbentligt også på i nærmeste fremtid… Jeg tror derfor ikke ligefrem jeg kommer til at kede mig…
En sidste ting jeg lige vil fortælle om inden jeg slutter af, er den ecuadorianske hilsen. Her giver man ikke hånd, men et kindkys på højrekind. Det havde jeg meget svært ved at vende mig til i starten, men nu føler jeg det næsten akavet hvis jeg hilser på folk uden.. På dage hvor jeg har hilst på rigtig mange personer, har jeg faktisk oplevet at min kind har haft svie, og været rød... Men mon ikke jeg når at få styrket den inden jeg kommer hjem?...
Til sidst er der ikke andet at sige end: Alt i alt har jeg det super godt, og jeg takker tusinde gange fordi jeg har fået denne mulighed, jeg nyder hvert sekund!
Mange kærlige hilsner fra Lærke, eller Ally som de kalder mig her, da det er umuligt for folk at udtale mit navn. (Ally er en form af Alondra, som betyder Lærke på spansk)
P.S. Måske mangler der nogle afsnit i teksten, da jeg har kopieret den fra word, jeg orker dog ikke lige at læse den igennem for at rette det.. Så bær over med mig ;)
Kære Alle!
Så er det blevet tid til mit første rejsebrev! Jeg har allerede været i Ecuador i mere end en måned, hvilket jeg slet ikke kan fatte, tiden flyver af sted!
Jeg har lige fra dag 1 følt mig meget velkommen her. Folk er meget åbne, især min familie, som jeg er super glad for. Den består af min hostfar Tuto på 39, min hostmor Veronica på 35, min søster Claudia på 17 samt min lillebror Tommy på næsten 5. Jeg bor dog ikke hos dem, da deres lejlighed er meget lille. I stedet bor jeg i mine bedsteforældres hus, som ligger lige rundt om hjørnet, og jeg tilbringer lige meget tid begge steder.
Jeg sætter stor pris på at have en værtssøster på min egen alder, det har gjort, og gør det meget nemmere for mig at møde andre unge, hun er rigtig flink til at tage mig med når hun tager nogle steder, og i sær i starten før jeg startede i skole, var det en stor hjælp!
Cuenca byen jeg bor i, er en skøn by! Den har rundt regnet 400.000 indbyggere i selve byen, og op over 500.000 med forstæder. Selvom det er en forholdsvis stor by, føles det ikke sådan. Alle kender alle, næsten bogstaveligt talt! Desuden er her næsten ingen bygninger med mere end 2 etager, så det føles heller ikke som en storby når man begiver sig rundt i den.
Selve byen er utrolig smuk, særligt bymidten, som faktisk er på UNESCOs verdens arvs liste. Den består udelukkende af gamle huse i spanskpræget stil. Der er rigtig mange kirker, der ligger sådan ca. en på hvert andet gadehjørne. De er alle meget forskellige og meget smukke, særligt fremhæves skal ”Den nye” Katedral dog, den er utrolig smuk, meget stor og kan faktisk ikke rigtigt beskrives… En anden ting jeg er helt vild med omkring Cuencas centrum, er at det ligger lidt hævet og resten af byen, det betyder at lige meget hvilken gade du går ned af, så har du udsigt til bjergene! Byen er bygget på gammel inkajord, så rundt omkring i byen er der gamle inkaruiner, meget fascinerende! Jeg agter at besøge det lokale inkamuseum for at høre mere om det, så snart tid er.
Cuenca er en forholdsvis sikker by i forehold til nogle af de andre byer i Ecuador, det betyder at det er muligt at gå rundt uden større fare for at bliver overfaldet, det er utroligt rart, og giver lidt mere frihed end i andre byer. Risikoen er der dog stadig, og man skal selvfølgeligt tage sine forholdsregler når man går ud…
Nå jeg bevæger mig rundt i byen kan jeg godt mærke at jeg vækker en opmærksomhed, selv om der er en del turister i byen, skiller jeg mig stadig meget ud med mit lyse hår og 1 meter og 80 i højden. Min værtssøster er faktisk lidt irriteret over at gå sammen med mig, da rigtig mange af bilerne dytter efter os…
Stedet jeg bor er jeg rigtigt glad for, et ligger placeret meget centralt! 10 min gang fra centrum, 2 til det nærmeste indkøbscenter, og 5 til det nærmeste supermarked.
Gaden jeg bor på, er hegnet inde med en stor port for enden, ydermere er huset også hegnet inde bag en stor mur, så det må siges at være et meget sikkert sted. Selve huset er stort, og jeg er så heldig at have mit eget værelse. Det ligger placeret i et tårn med stenvægge, og har eget toilet. Tårnet får mig nogle gange til at føle mig som Rapunzel, dog uden at være spærret inde…
En ting jeg har lidt svært ved at vænne mig til, er hushjælpen.. Det er virkeligt svært for mig ikke at skulle tage min tallerken af bordet, ikke at skulle gøre rent, ikke at skulle hjælpe med at vaske op osv. Indimellem kan jeg få helt dårligt samvittighed og føle mig hjælpeløs. Jeg har derfor indgået en aftale med min familie om, at jeg tager opvasken i weekenden, hjælper med at rydde af bordet når vi har spist, samt selv rydder op på mit værelse, det hjælper da lidt på det…
Jeg er først lige startet i skole for små 3 uger siden. Før det, var jeg på intro/spanskcamp med alle de andre udvekslingsstudenter fra det sydlige Ecuador. 42 styk i alt, hovedparten var amerikanere og tyskere. Der var dog også en flok belgiere, et par franskmænd, et par canadiere, en enkelt fra Taiwan, en fra Schweiz samt mig fra Danmark. Campen blev holdt et fantastisk dejligt sted, et hotel beliggende i bjergene en time uden for Cuenca, og varede 5 dage, fra onsdag til søndag. Tiden blev brugt på at lære spansk, lære at lave ecuadoriansk mad, bade, spille tennis, lære hinanden at kende, samt meget mere! Lørdag aften havde vi en ”Waka loca” (skør ko). Det går ud på at en mand danser rundt med en stor papmaché ko fyldt med antændt fyrværkeri. Sikkerhed var ikke lige det der var prioriteret højest, og jeg indrømmer da gerne at jeg var lidt nervøs på manden der rendte rundt med koen på ryggens vegne, men en sjov og interessant tradition er det bestemt!
Jeg havde det super sjovt med de andre udvekslingsstudenter, og da jeg kom hjem kunne mærke at mit spansk var blevet forbedret, jeg forstår meget mere nu! På sådan en camp kan man ikke undgå og blive frygteligt nationalistisk, nok især fordi jeg var den eneste fra mit land. Jeg følte mig meget stolt over at være dansker, og havde lyst til at vifte med den danske fane hele tiden! Min nationale stolthed blev kun styrket, da alle amerikanerne en aften spontant begyndte at synge ”Barbie Girl” med Aqua, og jeg kunne gøre dem opmærksom på at den faktisk var fra Danmark…
Rotary synes jeg generelt rigtig godt om hernede, i hvert tilfælde min klub. Den er meget stor, vi er hele 8 udvekslingsstudenter i klubben. Alle folkene er meget flinke, og indtil videre har de allerede haft nogle gode arrangementer. Bl.a. har jeg været til te med alle medlemmernes koner, som har deres egen lille ”underafdeling” i klubben, og i søndags var jeg til frokost hvor alle studenters familier var inviteret, for at vi kunne lære hende anden at kende. Det er nemlig sådan at vi når vi engang skal skifte familie (november eller februar ikke helt fastlagt endnu), skal bytte indbyrdes. Alle os studenter havde fået besked på at medbringe en traditionel dessert fra vores hjemland. Jeg havde valgt at medbringe en lagkage. Det tog hele lørdag og tre forskellige opskrifter, inden jeg endeligt fik bakset nogle ordentlige bunde sammen, og lavet en ordentlig kagecreme, det endelige resultat blev da heldigvis også utroligt godt, alle var enige om at min dessert var den bedste. En god gammeldags dansk lagkage holder altid!
Nu til skolen… Skolen jeg går på, er en katolsk pigeskole. Både min ”farmor” og min ”mor” er lærere på skolen, og min søster er elev der. Det er en meget stor skole som ligger placeret en halv time uden for byen i meget skønne omgivelser! Skoleuniform skal bæres hver dag. Den består af en halv lang sort nederdel med rødlige tern, en vinrød rullekrave trøje, en blå strik cardigan, samt blå knæstrømper. Tirsdag og torsdag bæres en hvid skjorte i stedet for rullekraven, og de dage vi har idræt bæres en blå joggingdragt med HVIDE sko! Vores idrætslærer er meget striks omkring uniformen, og indtil videre har vi tilbragt idrætstimerne på at høre om hvordan vores uniform skal bæres…
Selve undervisningen er meget anderledes end i Danmark. Her taler i læreren trekvarter i streg, mens eleverne lytter, eller de prøver i hvert tilfælde at lade som om at det ser ud til de lytter, de fleste sidder og sms’er i stedet…
Jeg bruger de fleste af mine timer på at lære spansk. Ved hjælp af den grammatik jeg fik lært på campen, sidder jeg og laver små spanske sætninger og historier. Jeg forstår endnu ikke meget af hvad læreren taler om, dog er jeg den sidste uge begyndt at deltage mere og mere. Her i starten har vi haft en del prøver så lærerne kan vurdere niveauet i klassen, og alle de spørgsmål jeg har forstået og svaret på har været korrekte, så helt dårligt stillet er jeg heldigvis ikke…
Efter jeg er startet i skole, er jeg blevet rigtig god til at stå tidligt op! Hver dag må jeg op 5:30, for at nå bussen 6:15 puha, jeg er glad for jeg ikke behøver tænke på tøj hver morgen, det gør det da lidt lettere! Bussen, eller ”buseta’en” som de kalder den, er i virkeligheden ikke en bus, men en Hyndai varevogn, som nogen har puttet alt for mange sæder ind i. Oven i det, er vi næsten er dobbelt så mange piger i den, som der er sæder. Så selv om morgenerne godt kan være rigtigt kolde her, får man hurtigt varmen hvis det lykkedes at få klemt sig ind i buseta’en.
Selve skolen starter kl. 7:15 i skolegården, med bøn og sang, herefter er der timer fra 7:30 til 14:00. I løbet af dagen har vi en halvtimes pause, hvor det er muligt at købe lidt mad, eller spise en medbragt snack. Folk her spiser virkeligt usundt i skolen, hvilket jeg dog ikke tror de ved, den anden dag så jeg en alternativ kostpyramide, bl.a. kartoffelchips som en del af kulhydraterne, de er jo lavet af kartofler ikke sandt? Jeg nøjes dog så vidt muligt med at spise medbragt frugt, mens jeg længes efter en rugbrøds klap-sammen!
Frokosten her indtages først efter skole, men består til gengæld af et rigtig stort måltid, som regel med suppe til forret, og der efter en form for kød med tilbehør og ris. Lige meget hvad de spiser bliver der serveret ris, selvom de serverer kartofler er der altid ris til, og i dag da der blev serveret lasagne var der skam også ris som tilbehør… Jeg har aldrig rigtig brudt mig om at spise ris i stor stil, men her er jeg faktisk gået hen og er blevet lidt afhængig af min daglige portion…
Efter at jeg er kommet til Ecuador, er det gået op for mig, hvor stor indflydelse lille Danmark egentligt har ude i den store verden. Jeg har både set Mærsk containere, min lillebrors legoklodser, set Carlsberg øl, som nævnt før, har jeg hørt folk synge Aqua, og da jeg var i boghandelen den anden dag, fandt jeg en spansk version af H.C. Andersens ”Den lille havfrue”, jeg bliver ved med at tænke på at han havde fat i noget da han skrev teksten ” Et lille land og dog så vidt om jorden”! Ydermere fortalte min værtsfar den anden dag, at han havde set et dokumentar program om Danmark, og om hvordan de byggede Øresundsbroen, på ecuadoriansk tv en aften, og da jeg sad og bladrede i et ugeblad ved frisøren den anden dag, bladrer jeg sørme forbi et billede af den danske kongefamilie!
Der er også utroligt mange her som har været i Danmark, eller kender nogen som kender nogen som har været i Danmark. Bl.a. har min geografilærer besøgt Vejle sidste år, og jeg har netop i dag aftalt at mødes med en tidligere udvekslingsstudent her fra Cuenca, som var i Danmark sidste år, og derfor taler dansk.
Jeg begynder stille og roligt at få flere kontakter her. De sidste par uger har jeg næsten haft aftaler med nogen hver dag, udover det er jeg begyndt til Salsa, sammen med min nok bedsteveninde her. En anden udvekslingsstudent fra Frankrig ved navn Helena. At danse er en stor del af den ecuadorianske kultur, og da vi begge ikke er nogen af de heldige der har fået rytmer i kroppen fra naturens side, har vi besluttet at vi hellere må arbejde lidt for det… Indtil videre danser vi et par timer og ugen, og det er super sjovt! Ydermere har jeg overvejet at starte til guitarspil, jeg har altid drømt om at kunne spille et instrument, og her i byen findes der god og billig undervisning… Desuden har min værtsfar foreslået at jeg starter til tennis, da jeg virkeligt godt kunne tænke mig at komme lidt i form igen, som det ser ud nu puster jeg bare jeg går op ad trapperne til mit værelse…
Lige nu er min familie og jeg ved at undersøge mulighederne for at tage ekstra undervisning i spansk, så det starter jeg forhåbentligt også på i nærmeste fremtid… Jeg tror derfor ikke ligefrem jeg kommer til at kede mig…
En sidste ting jeg lige vil fortælle om inden jeg slutter af, er den ecuadorianske hilsen. Her giver man ikke hånd, men et kindkys på højrekind. Det havde jeg meget svært ved at vende mig til i starten, men nu føler jeg det næsten akavet hvis jeg hilser på folk uden.. På dage hvor jeg har hilst på rigtig mange personer, har jeg faktisk oplevet at min kind har haft svie, og været rød... Men mon ikke jeg når at få styrket den inden jeg kommer hjem?...
Til sidst er der ikke andet at sige end: Alt i alt har jeg det super godt, og jeg takker tusinde gange fordi jeg har fået denne mulighed, jeg nyder hvert sekund!
Mange kærlige hilsner fra Lærke, eller Ally som de kalder mig her, da det er umuligt for folk at udtale mit navn. (Ally er en form af Alondra, som betyder Lærke på spansk)
P.S. Måske mangler der nogle afsnit i teksten, da jeg har kopieret den fra word, jeg orker dog ikke lige at læse den igennem for at rette det.. Så bær over med mig ;)
lørdag den 4. september 2010
Første update fra Ecuador!
Så har jeg omsider fået taget mig sammen til at få opdateret bloggen. I lang tid har jeg haft for travlt og været for doven til at få gjort noget ved det, men nu skulle det være. Og jeg skal love for at jeg har meget at fortælle, de sidste 2 uger, har været fyldt med nye oplevelser, indtryk og personer!
Jeg ankom til Ecuador Lørdag d.21 kl. lidt over 6 om morgenen ecuadoriansk tid, efter at have rejst i næsten 30 timer, hvor af max. 3 af dem var blevet brugt til at sove.
Overtræt, og meega nervøs, fik jeg sagt farvel til mine rejsekammerater,og så gik turen ud gennem dørene hvor flere hundrede mennesker ventede på de ankomne.
Det tog lige lidt tid inden jeg fik lokaliseret mine værtsforældre, men da jeg først havde fået øje på dem, var jeg ikke i tvivl, de stod og hoppede med et stort orange skilt med teksten: Bienvenida Lærke! Allerede her følte jeg mig meget velkommen...
Efter en stak kys og kram, tog de mig med på rundtur i Guayaquil (ecuadors største by, hvor jeg ankom), og jeg fik set både leguaner, skildpadder og kirker, samt indtaget mit første ecuadorianske morgenmåltid bestående af frisk frugt og youghurt...mums!
Min værtsfamilie havde planlagt at tage mig med til en by ved kysten ved navn Salinas, et par timer på den anden side af Guayaquil, hvor vi skulle tilbringe de første dage efter min ankomst. Vi blev ved stranden i 4 dage, for mit vedkommende, kan man dog kun betragte det som tre, da jeg startede med at sove 24 timer i streg, straks efter ankomst.
At være ved stranden var virkeligt fedt, selvom jeg var meget træt de første par dage, p.g.a. tidforskellen, nød jeg det! Der var tropiske sandstrande med fantastiske bølger, is hver halve time, og jeg fik hilst på en million af min søsters venner.
Jeg fik faktisk hilst på så mange, at jeg sværger min kind sved om aftenen. Det skal lige tilføjes, at i Ecuador hilser alle med et kindkys på højre kind, så forestil jer lige min kind, efter en dag med måske 50 kindkys, jeg skal love for det sved!;-)
Dagene ved stranden bød også på besøg på en militærbase, mens vi kørte rundt på basens område, følte jeg det som om jeg var del af en caribisk gansterfilm, jeg ventede hvert øjeblik at en guerilla kriger ville dukke op bag en af klipperne med et gigantisk maskingevær... Det skete dog ikke...(Bare rolig mor!)
Selvom om jeg nød at være ved stranden, glædede jeg mig meget til Tirsdagen, hvor vi endeligt kørte til Cuenca, så jeg omsider kunne se min nye hjemby.
Vi ankom til byen sent om aftenen, efter at have tilbragt dagen i Guayaquil hvor vi bl.a. var på Mc. Donalds, som ikke findes i Cuenca. Jeg er ret fascineret af hvor billigt alt er her, især mad, selv på Mc. Donalds, er priserne halvpris af de danske...
Turen fra Guayaquil, til Cuenca var utroligt smuk, undervejs, skulle vi op i næsten 4000 m. højde, det var mørkt, så vi havde ikke rigtig nogen udsigt, tilgengæld, viste fuldmånen sig fra sin smukkeste side! Jeg forsøgte at fange et billede af det, det lykkedes dog ikke helt....
I Cuenca bor jeg hos mine hostbedsteforældre, da mine hostforældres lejlighed ikke er stor nok. Huset jeg bor i er placeret for en enden af en lille gade med en elektriskport, ydermere, er huset omkrænset af et hegn. Selvom alting er meget lukket inde her, følte jeg mig meget velkommen da jeg ankom til stedet, min "bedstemor" som oprindeligt er amerikaner, stod klar med nybagt kage, og mit værelse var gjort meget hyggeligt med puder, tæpper, og små billedrammer jeg kunne putte mine egne billeder i. Jeg vidste i samme øjeblik jeg trådte ind ad døren, at jeg elskede huset, det er meget rustikt, men samtidigt hyggeligt, ISÆR mit værelse, som er placeret i et tårn med stenvægge! (Får det mig til at føle mig som en prinsesse? Det tror jeg da nok det gør!!) ;-)
For at undgå for meget forvirring, vil jeg lige give jer en hurtig briefing over min værtsfamilie, den består af: Min hostfar Tuto på 39, min hostmor Veronica på 35, samt min "storesøster" Claudia på 17, og min lillebror Tomas på 5. "Bedsteforældrene" som jeg bor hos, er Diana og Tomas (Tomy), min hostfars forældre.
Siden min ankomst til Cuenca, har jeg brugt tiden på at udforske byen, at lære min familie at kende, samt forsøgt på at lære lidt spansk.
Jeg har bl.a. brugt meget tid på at gå rundt i centrum af Cuenca, som er utrolig smuk. Selve bymidten ligger lidt hævet over resten af byen, hvilket betyder at lige meget hvilken gade du går ned af, så har du udsigt til bjergene.
En af de smukkeste bygninger i downtown, er "Den nye katedral" jeg skal nok ligge et billede ind senere, for den kan ikke beskrives, den skal ses! Desuden er der flere steder i byen rester af inkaruiner, da Cuenca, er opstået på gammel "inkaland". Meget spændende, og jeg agter at besøge det lokale inkamuseum så snart tid er, for at høre mere om det!
Mit hus ligger ca. 5 min fra centrum, og her i byen, kan det faktisk lade sig gøre at gå selv rundt i dagtimerne, hvilket absolut ikke er tilfældet i de fleste ecuadorianske byer... Jeg er dog utrolig glad for at det er muligt her, da det giver mig mulighed for selv at gå til fx min families lejlighed, uden at skulle være afhængig af at nogen er hjemme til at køre mig... Jeg mærker dog tydeligt når jeg bevæger mig ud på gaden, at jeg vækker opmærksomhed med mit lysehår, bilerne dytter konstant af mig, og nogle gange træder folk fra deres indkørsler og ud på fortovet for at kigge efter mig når jeg går forbi, det skal jeg lige vænne mig til!
En anden ting jeg har svært ved at vænne mig til her, er hushjælpen. Jeg får helt dårlig samvittighed hver morgen, når hun serverer morgenmad for mig og gør rent på mit værelse, jeg har forsøgt at hjælpe hende med opvasken og så vidt muligt, tager jeg selv min tallerken af bordet, det samme gælder i mine "forældres" lejlighed, hvor der godt nok kun er en kogekone, men stadigt, min værtsmor varter mig virkeligt op, jeg forsøger dog så vidt muligt at hjælpe, ellers føler jeg mig simpelthen for doven og hjælpeløs!
Skolen her er ikke startet endnu, derfor har jeg haft rigtig meget fritid, heldigvis har jeg har jeg Claudia, som jeg bruger næsten al min tid med, hver dag efter morgenmaden plejer jeg at gå over til hende (de bor kun 2 gader væk), for så at tilbringe resten af dagen der. Jeg må indrømme at jeg godt ind i mellem kan savne vennerne derhjemme lidt, for selvom om folk her er rigtig søde, og Claudia er flink til at tage mig med når hun går nogle steder, så fatter jeg endnu ingeting af hvad der foregår når de plaprer løs på spansk....
Derfor, tro det eller ej, glæder jeg mig faktisk til at skolen starter, og jeg forhåbenligt får skabt nogle relationer den vej!
I morgen, skal jeg på spansk introcamp med de andre udvekslingsstudenter fra det sydlige Ecuador. Campen finder sted på et meget smukt placeret hotel, i bjergene uden for Cuenca, fra Onsdag til Søndag. Programmet byder bl.a. på en masse spanskundervisning, danseundervisning, samt introaktiviteter for at skabe sammenhold mellem os udvekslingsstudenter. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg håber på at jeg får mine basiskundskaber i spansk på plads!
Jeg har meget mere at fortælle, men har ikke tiden til det lige nu.. Jeg skal nok fortælle alt om campen når jeg er tilbage, og hvis i har nogen spørgsmål så spørg!
Abrazos!!!
Lærke
P.S billeder kommer senere!
Jeg ankom til Ecuador Lørdag d.21 kl. lidt over 6 om morgenen ecuadoriansk tid, efter at have rejst i næsten 30 timer, hvor af max. 3 af dem var blevet brugt til at sove.
Overtræt, og meega nervøs, fik jeg sagt farvel til mine rejsekammerater,og så gik turen ud gennem dørene hvor flere hundrede mennesker ventede på de ankomne.
Det tog lige lidt tid inden jeg fik lokaliseret mine værtsforældre, men da jeg først havde fået øje på dem, var jeg ikke i tvivl, de stod og hoppede med et stort orange skilt med teksten: Bienvenida Lærke! Allerede her følte jeg mig meget velkommen...
Efter en stak kys og kram, tog de mig med på rundtur i Guayaquil (ecuadors største by, hvor jeg ankom), og jeg fik set både leguaner, skildpadder og kirker, samt indtaget mit første ecuadorianske morgenmåltid bestående af frisk frugt og youghurt...mums!
Min værtsfamilie havde planlagt at tage mig med til en by ved kysten ved navn Salinas, et par timer på den anden side af Guayaquil, hvor vi skulle tilbringe de første dage efter min ankomst. Vi blev ved stranden i 4 dage, for mit vedkommende, kan man dog kun betragte det som tre, da jeg startede med at sove 24 timer i streg, straks efter ankomst.
At være ved stranden var virkeligt fedt, selvom jeg var meget træt de første par dage, p.g.a. tidforskellen, nød jeg det! Der var tropiske sandstrande med fantastiske bølger, is hver halve time, og jeg fik hilst på en million af min søsters venner.
Jeg fik faktisk hilst på så mange, at jeg sværger min kind sved om aftenen. Det skal lige tilføjes, at i Ecuador hilser alle med et kindkys på højre kind, så forestil jer lige min kind, efter en dag med måske 50 kindkys, jeg skal love for det sved!;-)
Dagene ved stranden bød også på besøg på en militærbase, mens vi kørte rundt på basens område, følte jeg det som om jeg var del af en caribisk gansterfilm, jeg ventede hvert øjeblik at en guerilla kriger ville dukke op bag en af klipperne med et gigantisk maskingevær... Det skete dog ikke...(Bare rolig mor!)
Selvom om jeg nød at være ved stranden, glædede jeg mig meget til Tirsdagen, hvor vi endeligt kørte til Cuenca, så jeg omsider kunne se min nye hjemby.
Vi ankom til byen sent om aftenen, efter at have tilbragt dagen i Guayaquil hvor vi bl.a. var på Mc. Donalds, som ikke findes i Cuenca. Jeg er ret fascineret af hvor billigt alt er her, især mad, selv på Mc. Donalds, er priserne halvpris af de danske...
Turen fra Guayaquil, til Cuenca var utroligt smuk, undervejs, skulle vi op i næsten 4000 m. højde, det var mørkt, så vi havde ikke rigtig nogen udsigt, tilgengæld, viste fuldmånen sig fra sin smukkeste side! Jeg forsøgte at fange et billede af det, det lykkedes dog ikke helt....
I Cuenca bor jeg hos mine hostbedsteforældre, da mine hostforældres lejlighed ikke er stor nok. Huset jeg bor i er placeret for en enden af en lille gade med en elektriskport, ydermere, er huset omkrænset af et hegn. Selvom alting er meget lukket inde her, følte jeg mig meget velkommen da jeg ankom til stedet, min "bedstemor" som oprindeligt er amerikaner, stod klar med nybagt kage, og mit værelse var gjort meget hyggeligt med puder, tæpper, og små billedrammer jeg kunne putte mine egne billeder i. Jeg vidste i samme øjeblik jeg trådte ind ad døren, at jeg elskede huset, det er meget rustikt, men samtidigt hyggeligt, ISÆR mit værelse, som er placeret i et tårn med stenvægge! (Får det mig til at føle mig som en prinsesse? Det tror jeg da nok det gør!!) ;-)
For at undgå for meget forvirring, vil jeg lige give jer en hurtig briefing over min værtsfamilie, den består af: Min hostfar Tuto på 39, min hostmor Veronica på 35, samt min "storesøster" Claudia på 17, og min lillebror Tomas på 5. "Bedsteforældrene" som jeg bor hos, er Diana og Tomas (Tomy), min hostfars forældre.
Siden min ankomst til Cuenca, har jeg brugt tiden på at udforske byen, at lære min familie at kende, samt forsøgt på at lære lidt spansk.
Jeg har bl.a. brugt meget tid på at gå rundt i centrum af Cuenca, som er utrolig smuk. Selve bymidten ligger lidt hævet over resten af byen, hvilket betyder at lige meget hvilken gade du går ned af, så har du udsigt til bjergene.
En af de smukkeste bygninger i downtown, er "Den nye katedral" jeg skal nok ligge et billede ind senere, for den kan ikke beskrives, den skal ses! Desuden er der flere steder i byen rester af inkaruiner, da Cuenca, er opstået på gammel "inkaland". Meget spændende, og jeg agter at besøge det lokale inkamuseum så snart tid er, for at høre mere om det!
Mit hus ligger ca. 5 min fra centrum, og her i byen, kan det faktisk lade sig gøre at gå selv rundt i dagtimerne, hvilket absolut ikke er tilfældet i de fleste ecuadorianske byer... Jeg er dog utrolig glad for at det er muligt her, da det giver mig mulighed for selv at gå til fx min families lejlighed, uden at skulle være afhængig af at nogen er hjemme til at køre mig... Jeg mærker dog tydeligt når jeg bevæger mig ud på gaden, at jeg vækker opmærksomhed med mit lysehår, bilerne dytter konstant af mig, og nogle gange træder folk fra deres indkørsler og ud på fortovet for at kigge efter mig når jeg går forbi, det skal jeg lige vænne mig til!
En anden ting jeg har svært ved at vænne mig til her, er hushjælpen. Jeg får helt dårlig samvittighed hver morgen, når hun serverer morgenmad for mig og gør rent på mit værelse, jeg har forsøgt at hjælpe hende med opvasken og så vidt muligt, tager jeg selv min tallerken af bordet, det samme gælder i mine "forældres" lejlighed, hvor der godt nok kun er en kogekone, men stadigt, min værtsmor varter mig virkeligt op, jeg forsøger dog så vidt muligt at hjælpe, ellers føler jeg mig simpelthen for doven og hjælpeløs!
Skolen her er ikke startet endnu, derfor har jeg haft rigtig meget fritid, heldigvis har jeg har jeg Claudia, som jeg bruger næsten al min tid med, hver dag efter morgenmaden plejer jeg at gå over til hende (de bor kun 2 gader væk), for så at tilbringe resten af dagen der. Jeg må indrømme at jeg godt ind i mellem kan savne vennerne derhjemme lidt, for selvom om folk her er rigtig søde, og Claudia er flink til at tage mig med når hun går nogle steder, så fatter jeg endnu ingeting af hvad der foregår når de plaprer løs på spansk....
Derfor, tro det eller ej, glæder jeg mig faktisk til at skolen starter, og jeg forhåbenligt får skabt nogle relationer den vej!
I morgen, skal jeg på spansk introcamp med de andre udvekslingsstudenter fra det sydlige Ecuador. Campen finder sted på et meget smukt placeret hotel, i bjergene uden for Cuenca, fra Onsdag til Søndag. Programmet byder bl.a. på en masse spanskundervisning, danseundervisning, samt introaktiviteter for at skabe sammenhold mellem os udvekslingsstudenter. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg håber på at jeg får mine basiskundskaber i spansk på plads!
Jeg har meget mere at fortælle, men har ikke tiden til det lige nu.. Jeg skal nok fortælle alt om campen når jeg er tilbage, og hvis i har nogen spørgsmål så spørg!
Abrazos!!!
Lærke
P.S billeder kommer senere!
fredag den 20. august 2010
Vamos a Ecuador!
Så er det i dag!!!
Puha, om et par timer vender Skodaen snuden mod København, og jeg kører ned af grusvejen for sidste gang i et år.
Dette er godt nok en mærkelig tanke, det er faktisk ikke helt gået op for mig endnu, at jeg skal være væk i så lang tid.....i hvert tilfælde ikke på ydersiden. Jeg indrømmer da gerne at det var temmelig svært at falde i søvn i går aftes! Selv om jeg i hærdigt forsøgte at tælle får, blev jeg konstant afbrudt af nogle af de tusinde tanker der helt ubevidst fløj gennem mit hovede...
Men jeg er klar, og jeg glæder mig helt vildt, selvom jeg er spændt, og stadig ikke helt ved hvad det er jeg går indtil!
Jeg vil forsøge at opdatere bloggen løbende, men jeg ved endnu ikke hvor meget jeg får mulighed for det. Det første stykke tid skal i nok ikke regne med at der kommer de store opdateringer, da jeg højest sandsynligt for meget travlt med at vænne mig til de nye omgivelser.
Til sidst er der vel ikke andet at sige end: Chao Dinamarca!
Vi ses om et år!
Muchos Abrazos!!!!
-Lærke
Puha, om et par timer vender Skodaen snuden mod København, og jeg kører ned af grusvejen for sidste gang i et år.
Dette er godt nok en mærkelig tanke, det er faktisk ikke helt gået op for mig endnu, at jeg skal være væk i så lang tid.....i hvert tilfælde ikke på ydersiden. Jeg indrømmer da gerne at det var temmelig svært at falde i søvn i går aftes! Selv om jeg i hærdigt forsøgte at tælle får, blev jeg konstant afbrudt af nogle af de tusinde tanker der helt ubevidst fløj gennem mit hovede...
Men jeg er klar, og jeg glæder mig helt vildt, selvom jeg er spændt, og stadig ikke helt ved hvad det er jeg går indtil!
Jeg vil forsøge at opdatere bloggen løbende, men jeg ved endnu ikke hvor meget jeg får mulighed for det. Det første stykke tid skal i nok ikke regne med at der kommer de store opdateringer, da jeg højest sandsynligt for meget travlt med at vænne mig til de nye omgivelser.
Til sidst er der vel ikke andet at sige end: Chao Dinamarca!
Vi ses om et år!
Muchos Abrazos!!!!
-Lærke
fredag den 18. juni 2010
Så langt, så godt!
"Hvordan er du kommet på den idé"? er næsten et standart spørgsmål hvergang jeg fortæller at jeg skal afsted som udvekslingsstudent.
Derfor bliver dette indlæg en fortælling hvordan det er hele er gået fra at være en idé i mit hovede, indtil i dag 35 dage før min afrejse, hvor jeg både har fået visum, flybillet og kontakt til min værtsfamilie....
Min interesse for at opleve nye kulturer, sprog og mennesker at kende, har jeg haft lige fra jeg var helt lille. En god forklaring på dette er nok at mine forældre altid har rejst meget, og har fortalt mange fantastiske historier om de oplevelser de har haft rundt om i verden. En del af forklaring er nok også at min familie og jeg boede i Grønland fra jeg var næsten 4 til jeg var 9. Her lærte jeg hurtigt at tale det grønlandske sprog flydende, da jeg indså at det var den eneste mulighed for falde til i børnehaven med de andre børn.
Denne indstilling holder jeg fast i, og selvom jeg endnu ikke kan mere end nogle få gloser og udtryk på spansk (de taler spansk i Ecuador), så vil jeg kæmpe for at få lært sproget så hurtigt som muligt, da det helt sikkert vil gøre det meget nemmere for mig at få venner og falde til i de nye omgivelser!
Selve ansøgningen om at blive udvekslingsstudent startede allerede midt i 8. klasse, hvor min studievejleder fortalte mig om mulighederne for at komme på udveksling. Aften efter aften sad jeg og studerede brochurer fra forskellige organisationer, de var dog alle temmelig dyre, og mine forældre delte ikke helt den samme begejstring som jeg. Det var først da vejlederen fortalte mig om Rotary, og jeg viste min forældre alle oplysninger på deres hjemmeside at de også var fuldstændigt overbeviste. Straks efter kontaktede vi den lokale Rotary-klub i Egtved, og vi fik at vide at vi skulle vente til sidst på sommeren hvor der ville blive indkaldt til informationsmøde.
Før jeg deltog i mødet, var jeg ret overbevist om at jeg ville til et engelsk talende land, men efter at have hørt en fortælling fra en tidligere udvekslingsstudents ophold i Brasilien, besluttede jeg mig i stedet for at gå efter et sydamerikansk land!
Herefter fik jeg udfyldt en ansøgning, og skrevet et laaaaangt brev om mig selv som jeg fik sendt afsted til klubben! Jeg blev indkaldt til et interview, og efter et par dage fik jeg at vide at jeg var den heldige der var blevet valgt som årets udvekslingsstudent.
Så skulle jeg i gang med en meget omstændig ansøgningsprocess med et meget langt ansøgningsskema som skulle underskrives 50 gange før det var klar til at blive sendt afsted til godkendelse!
Først midt i Januar fik jeg svar om at jeg var så heldig at blive accepteret i Ecuador, som var min første prioritet. Efter den oplysning kom en lang periode hvor jeg ventede på min guaranteeform, og midt i maj, modtog jeg den endeligt!! Her kunne jeg læse at jeg skal bo i Ecuadors tredje største by med næsten 500.000 indbyggere, og jeg har senere fundet ud af at langt de fleste ecuadorianere betragter den som Ecuadors bedste by, det er også en af de sikreste byer, hvilket betyder at man kan gå ude om aftenen uden at skulle under "bevogtning". Udover det, er Cuencas gamle bydel på UNESCOs verdensarvsliste, og de bedst bevarede inka-ruiner i Ecuador ligger i samme område!
Cuenca er placeret i det sydlige Ecuador, ca. midt i mellem grænsen til Peru og kysten...
Billedet herunder viser byens centrum set oppefra.
1-2-3 Det er en tester!
Jeg har netop oprettet denne blog, i håb om at den kan fungere som en form for "online-dagbog", når jeg sidst i August drager mod mere eksotiske forhold i Ecuador, hvor jeg gennem Rotary skal være udvekslingstudent i et år!
Jeg håber at den vil gøre det lettere for mig at holde styr på og huske alle de oplevelser jeg får i Ecuador, og ikke mindst gøre det lettere for jer der hjemme at holde sig nogenlunde ajour med hvad jeg går og laver på den anden side af jordkloden!
Abrazos Lærke!
Abonner på:
Opslag (Atom)