Så langt, så godt!

"Hvordan er du kommet på den idé"? er næsten et standart spørgsmål hvergang jeg fortæller at jeg skal afsted som udvekslingsstudent. Derfor bliver dette indlæg en fortælling hvordan det er hele er gået fra at være en idé i mit hovede, indtil i dag 35 dage før min afrejse, hvor jeg både har fået visum, flybillet og kontakt til min værtsfamilie.... Min interesse for at opleve nye kulturer, sprog og mennesker at kende, har jeg haft lige fra jeg var helt lille. En god forklaring på dette er nok at mine forældre altid har rejst meget, og har fortalt mange fantastiske historier om de oplevelser de har haft rundt om i verden. En del af forklaring er nok også at min familie og jeg boede i Grønland fra jeg var næsten 4 til jeg var 9. Her lærte jeg hurtigt at tale det grønlandske sprog flydende, da jeg indså at det var den eneste mulighed for falde til i børnehaven med de andre børn. Denne indstilling holder jeg fast i, og selvom jeg endnu ikke kan mere end nogle få gloser og udtryk på spansk (de taler spansk i Ecuador), så vil jeg kæmpe for at få lært sproget så hurtigt som muligt, da det helt sikkert vil gøre det meget nemmere for mig at få venner og falde til i de nye omgivelser! Selve ansøgningen om at blive udvekslingsstudent startede allerede midt i 8. klasse, hvor min studievejleder fortalte mig om mulighederne for at komme på udveksling. Aften efter aften sad jeg og studerede brochurer fra forskellige organisationer, de var dog alle temmelig dyre, og mine forældre delte ikke helt den samme begejstring som jeg. Det var først da vejlederen fortalte mig om Rotary, og jeg viste min forældre alle oplysninger på deres hjemmeside at de også var fuldstændigt overbeviste. Straks efter kontaktede vi den lokale Rotary-klub i Egtved, og vi fik at vide at vi skulle vente til sidst på sommeren hvor der ville blive indkaldt til informationsmøde. Før jeg deltog i mødet, var jeg ret overbevist om at jeg ville til et engelsk talende land, men efter at have hørt en fortælling fra en tidligere udvekslingsstudents ophold i Brasilien, besluttede jeg mig i stedet for at gå efter et sydamerikansk land! Herefter fik jeg udfyldt en ansøgning, og skrevet et laaaaangt brev om mig selv som jeg fik sendt afsted til klubben! Jeg blev indkaldt til et interview, og efter et par dage fik jeg at vide at jeg var den heldige der var blevet valgt som årets udvekslingsstudent. Så skulle jeg i gang med en meget omstændig ansøgningsprocess med et meget langt ansøgningsskema som skulle underskrives 50 gange før det var klar til at blive sendt afsted til godkendelse! Først midt i Januar fik jeg svar om at jeg var så heldig at blive accepteret i Ecuador, som var min første prioritet. Efter den oplysning kom en lang periode hvor jeg ventede på min guaranteeform, og midt i maj, modtog jeg den endeligt!! Her kunne jeg læse at jeg skal bo i Ecuadors tredje største by med næsten 500.000 indbyggere, og jeg har senere fundet ud af at langt de fleste ecuadorianere betragter den som Ecuadors bedste by, det er også en af de sikreste byer, hvilket betyder at man kan gå ude om aftenen uden at skulle under "bevogtning". Udover det, er Cuencas gamle bydel på UNESCOs verdensarvsliste, og de bedst bevarede inka-ruiner i Ecuador ligger i samme område!

Cuenca er placeret i det sydlige Ecuador, ca. midt i mellem grænsen til Peru og kysten...

Billedet herunder viser byens centrum set oppefra.