fredag den 20. august 2010

Vamos a Ecuador!

Så er det i dag!!!
Puha, om et par timer vender Skodaen snuden mod København, og jeg kører ned af grusvejen for sidste gang i et år.
Dette er godt nok en mærkelig tanke, det er faktisk ikke helt gået op for mig endnu, at jeg skal være væk i så lang tid.....i hvert tilfælde ikke på ydersiden. Jeg indrømmer da gerne at det var temmelig svært at falde i søvn i går aftes! Selv om jeg i hærdigt forsøgte at tælle får, blev jeg konstant afbrudt af nogle af de tusinde tanker der helt ubevidst fløj gennem mit hovede...

Men jeg er klar, og jeg glæder mig helt vildt, selvom jeg er spændt, og stadig ikke helt ved hvad det er jeg går indtil!

Jeg vil forsøge at opdatere bloggen løbende, men jeg ved endnu ikke hvor meget jeg får mulighed for det. Det første stykke tid skal i nok ikke regne med at der kommer de store opdateringer, da jeg højest sandsynligt for meget travlt med at vænne mig til de nye omgivelser.

Til sidst er der vel ikke andet at sige end: Chao Dinamarca!

Vi ses om et år!

Muchos Abrazos!!!!

-Lærke